Marie's høje ert og andre gamle planter:

Ta vare på gamle planter

Ta vare på plantesorter og verdifulle gener i hagen din, og del gjerne frø eller plantedeler med andre.

Dette er det viktigste bidraget fra hageeiere og planteinteresserte. Ta for eksempel ingen hastige beslutninger om å fjerne gamle planter og erstatte med nye når du overtar en gammel hage. For mer informasjon se "Veileder i plantebevaring" nedenfor.

Gartnerier og planteskoler oppfordres til å produsere og omsette planter som tilhører PLANTEARVEN. Det finnes mange spennende planter som vi tror det vil være mulig å produsere med økonomisk fortjeneste og vi regner med at PLANTEARVEN kan gi grunnlag for næringsutviklingsprosjekter. Tekst fra Norsk institutt for skog og landskap

Sand gård vil sette igang med produksjon og utplantning av en lang rekke gamle stauder og prydplanter. Vi vil også kunne tilby noen av disse til besøkende. I tillegg håper vi å kunne sette igang produksjon av stauder og sommerblomster du ikke får tak i så mange andre steder i Norge.

Marie med 'Maries høje ærter' © Hans Hansen

Maries ert
Bilde fra NordGen Växter

Marie's høje ert

Marie ble født på Sand gård i 1864. Faren var Even Sand, tippoldefaren til gårdens nåværende ejer Arve Mørch. Marie begynte senere å dyrke erter som etterhvert ble til sorten "Marie's høje ert". Marie gifter seg med en dansk bonde og flytter til Danmark og tar erten med seg. Nå er erten på vei hjem.

Marie's fødested: Artikkel på dansk nettside

Marie's Ærter: Historien om ertene

Begge artiklene er fra foreningen Danske Frøsamlerne.

Her har du Marie's beretning i sin fulde udstrækning: "Når vi kalder ærterne for 'Marie's ærter' er det fordi mormor også hed Marie.: 'Historisk ved jeg, at min mormor Marie Sand har fået ærterne med til Danmark fra Hurum i Norge. Hurum er den halvø, der ligger mellem Oslo-fjord og Drammensfjord .Hun kom fra en gård, der hedder Sand og blev gift med en bonde fra en slægtsgård i Lundby i Sydsjælland, Transinggård. De blev gift i 1893. Rankerne bliver to meter høje, ærterne er store og søde og kan høstes over lang tid. De bliver sjældent melede, og de er modstandsdygtige over for orm. Med de egenskaber har de altid været noget særligt. De blev riset op på lange ærte-riis. Jeg husker de lange høje ærtebede på Transinggård, et skønt sted at gemme sig og smovse i ærterne, selv om det var strengt forbudt. Tømme bælge og knækkede ranker kunne afsløre børnene, så vi måtte passe på. Ærterne blev plukket og bælget af de voksne i spandevis, og mormor Kom dem på konservesdåser, der blev loddet til af den lokale blikkenslager. Min mor var lige så øm over ærterne, de var festmad, hun henkogte dem i glas. Tiden blev en anden. Billige frosne ærter kunne købes i brugsen. Det var meget nemmere .Men for 25 år siden fik vi vores egen urtehave, og jeg skulle selvfølgelig have mormors ærter i jorden. De kunne stadigvæk hentes på Transiggård. Slægten har altså alene her i Danmark dyrket dem i mere end 100 år. Mine børn og børnebørn sætter heldigvis også stor pris på dem. Jeg løs fryser dem, så de er lige så lette at anvende som købe ærter'" Teksten er hentet fra Nordgen sine sider.

Det vil etterhvert bli lagt inn mange flere kulturplanter. De fleste av disse vil bli dyrket- og kan etterhvert kjøpes på gården.